Familien Volk i Rhindalen er en vinbondefamilie med fødderne solidt plantet i skiferlagene i deres marker. De arbejder målrettet på at lave vine med personlighed og karakter, der udstråler den jord, druerne kommer fra.
Den lille familie går bevidst efter ikke at lade sig influere af markedets modeluner, men udelukkende at fokusere på, at lave vine, der afspejler jorden på den mest ærlige måde.
Ifølge familien Volk begynder produktionen af enhver god vin i marken, og marker af høj kvalitet er hvad de har. Med en beliggenhed i Mittelrhein er deres meget stejlt skrånende marker ved Bopparder Hamm perfekte til vinavl.
Deres vine er kendetegnet ved en renhed og elegance, der gør dem velegnede til at nyde ved enhver lejlighed, der måtte byde sig.