Jeg er hverken økologisk eller biodynamisk, jeg er logisk og dynamisk!
Jeg hedder Giampaolo Motta, og jeg er efter sigende ikke som de fleste. Flere af mine kolleger kalder mig lidt af en fritænker, og jeg er ikke bange for at gå mine egne veje.
Oprindeligt kommer jeg fra Napoli, og jeg startede min vinrejse i Chianti Classico-området, hvor jeg fik alle aspekter omkring produktion af vin ind under huden.
Bordeaux stjal mit hjerte
Mine yndlingsvine var dog fra Bordeaux. Derfor rejste jeg dertil, og jeg befandt mig snart i marker og kældre hos nogle af de absolut mest berømte vinslotte i verden.
Det var her, min idé opstod, at det dog måtte være muligt at lave vine af samme kvalitet i Toscana.
Heldet ville at jeg i 1992 kunne købe en gammel vingård med den bedste beliggenhed i Panzano i hjertet af det prestigefulde område Chianti Classico.
Det gyldne bassin
De lokale kalder stedet for La Conca d’Oro, det gyldne bassin, på grund af de store sydvendte skråninger, der danner et gigantisk muslingeskalsformet amfiteater fyldt med vinstokke.
Det gyldne element i navnet stammer fra tiden, hvor hvede var den dominerende afgrøde, og eftermiddagssolen fik de bølgende marker til at ligne flydende guld.
I dag er markerne om sommeren vinbladsgrønne, og en af de ældste ejendomme her er Fattoria La Massa, der kan spores tilbage til det 15. Århundrede.
Et levende laboratorie
I ti år eksperimenterede jeg med hjælp fra stjerneønologerne Carlo Ferrini og Stéphane Derenoncourt med forskellige kloner og opbindingsmetoder i mit arbejde med de druesorter, der var tilladte af vinavlerforeningen, Conzorzio Chianti Classico.
Jeg følte mig begrænset i udvalget af tilladte druesorter, og jeg forlod foreningen, for jeg ville mere end konsortiet ville tillade mig at gøre. Selv efter ti års arbejde var jeg aldrig helt tilfreds med resultatet.
Gennembrud til supertoscanere
Jeg fik dog hurtigt succes med mine vine baseret på Bordeaux-druesorter. Vinen Giorgio Primo, der i begyndelsen havde en stor andel af Sangiovese i sig, gav genlyd i vinens verden.
Meget hurtigt blev den anset som hørende blandt de bedste supertoscanere, der findes. I dag har jeg taget Sangiovese ud af formlen, og vinen er et blend udelukkende på Bordeaux-druer. Druesorter, der modner til perfektion her i vores gyldne toscanske bassin.
Siden fulgte vinen La Massa, der med en stor andel Sangiovese viser, at den druesort passer flot sammen med Bordeaux-druesorterne.
Den grillede hane
Carla 6 er en ren Sangiovese-vin, der egentlig godt kunne have den sorte Chianti Classico-hane på flaskehalsen, for det er den fuldt berettiget til.
Men på grund af konsortiets manglende fleksibilitet, nægter jeg og min vingård at være med i deres klub, så hanen har jeg demonstrativt sat på et grillspyd på bagetiketten.
Min 27 hektar store vingård er ikke certificeret økologisk. Jeg er hverken økologisk eller biodynamisk, jeg er logisk og dynamisk. Jeg bor selv her, og derfor vil jeg ikke have noget at gøre med pesticider eller syntetiske behandlingsmetoder.
Der er nogle, der kalder mine vine for anmelderdarlings. De store medier og vinguruer står heldigvis i kø for at dele ud af points og roser. Robert Parker, James Suckling og Vinous kommer med anmeldelser, der konstant ligger omkring og over de 95 points.
