Vinfamilie med fokus på traditioner og kvalitet i Toscana
Le Buche er en familiedrevet vingård med base i Sarteano i Toscana, hvor far og søn Giuseppe og Riccardo Olivi og deres team dyrker 30 hektar med både oprindelige og internationale druesorter.
I bakkerne omkring Siena arbejder de ud fra en filosofi, der er baseret på kvalitet, dedikation, manuelt arbejde og nøje opmærksomhed på hver en lille detalje i såvel marken som kælderen. De har både oprindelige og internationale druesorter, som de bruger enkeltvis eller som blandinger. De laver klassiske vin som Chianti Superiore men også de såkaldte Super-Toscanere, hvor der blandes både italienske og franske druesorter.
De arbejder også med den lokale og sjældne druesort Pugnitello, der var tæt på udryddelse inden Le Buche blev udvalgt til at deltage i et forskningsprojekt foretaget af universitetet i Firenze. Projektet arbejder med udvikling og genplantning af druesorten, der kun findes på meget få vingårde i Italien. Pugnitello-sorten giver vine med stor personlighed. Vinene er intense, fyldige og usædvanlige. Drueklaserne er meget små med en karakteristisk form som en knytnæve (pugno på italiensk), deraf navnet Pugnitello.
Deres mest eksklusive vine er serien kaldet “I PURI”, som er en enkelt-druesort-vine, der laves i begrænsede mængder helt ned under 2.000 flasker. Her bruges udelukkende de allerbedste druer fra de allerbedste parceller.
Udbyttet i markerne holdes meget lavt med ned til 7-800 gram per plante, hvilket resulterer i meget intense vine. Alt høstes i hånden og druerne sorteres manuelt på sorteringsborde inden kune de bedste bliver vinificeret. Vinene er frugten af familiens arbejde i markerne og i kælderen hjælper de processen videre.
”markant øgning af aktivitet på platform”
”en ny udfordrer på det komplicerede danske vinmarked”
”jeg vil helt sikkert handle på den måde igen”
- Ole Troelsø
”I finalen i kategorien bedste nye e-handelsvirksomhed 2021”
”KOBAJ har skabt en revolutionerende ny måde at købe vin på”
- Niels Ehler