Vinfamilie med et industrielt syn på vinbranchen
Solid, praktisk, økonomisk og miljøvenligt. Bag in Box (BIB) er blevet et troværdigt alternativ til glasflasken. Det forstod Serge Buoro tidligt, da konceptet begyndte at vinde bred anerkendelse blandt vinglade forbrugere. I Aude i det vestlige Languedoc ved foden af Pyrenæerne tog han de store visioner og ambitioner med sig, da han overtog familiens vingård.
Serge kender vinens verden og dens mange aspekter fra vingård til detailled særdeles godt, og han har i mere end 30 år beskæftiget sig med at avle, vinificere og sælge vin i store mængder. Familieejendommen med mærket La Vigne d'Ulysse er historien om ambition, entusiasme og iværksætterånd hos en vinbonde, der holder af sine vinstokke og brænder for handel.
I 1989 overtog han familievirksomheden, der har eksisteret i tre generationer. For ham har det altid været en ambition at levere store mængder og samtidig garantere en upåklagelig kvalitet til en passende pris. Han betegner sig selv som vinbonde og iværksætter med en industriel ånd.
Serge er omgivet af et nøje udvalgt team, som tager sig af at dyrke de 15 forskellige druesorter fordelt på ejendommens i alt 70 hektar. Beskæring og høst er fuldt mekaniseret på vingården for at sikre den bedste produktivitet og kvalitet. Vinmarkerne er plantet til med gamle druesorter, der er modstandsdygtige og robuste. Vingården har lige opnået certificeringen “Haute Valeur Environnementale” (Direkte og frit oversat: Høj Miljømæssig Værdi), og familien arbejder i øjeblikket på at udvikle en økologisk serie af vine.
”markant øgning af aktivitet på platform”
”en ny udfordrer på det komplicerede danske vinmarked”
”jeg vil helt sikkert handle på den måde igen”
- Ole Troelsø
”I finalen i kategorien bedste nye e-handelsvirksomhed 2021”
”KOBAJ har skabt en revolutionerende ny måde at købe vin på”
- Niels Ehler