Naturvin og naturlig vin fra passioneret vinfamilie
Familien Cusiné har mange tråde i det nordspanske. Overalt, hvor den passionerede vinbonde-familie arbejder, er det naturen, der kommer i forreste række. Det samme gælder for deres Priorat-vine.
I 2003 startede Joan og Josep Cusiné sammen med deres koner Elena Jiménez og Marta Casas (vinproducenter i Parés Baltà) og vinproducenten Jordi Fernandez et nyt og spændende projekt i Priorat-området.
Det var starten på Gratavinum, hvis navn kommer fra sammentrækningen af Gratallops (navnet på landsbyen, hvor vingården ligger) og Vinum, som betyder vin på latin, til hyldest til romerne, der introducerede dyrkning af vinstokke i regionen for mange århundreder siden.
I det smukke, barske og kuperede landskab med den særlige skiferjordbund, kaldet Llicorella, dyrker familien på terrasser af parceller druer fra gamle stokke som hovedsageligt er Garnatxa (Grenache) og Carinyena (Carignan). Men der er også sneget sig et par nyere sorter til i form af Syrah og Cabernet Sauvignon, som tilpasser sig godt til det barske miljø.
Ganske som med resten af familien Cusinés vingårde, arbejder de økologisk i markerne. Biodiversitet og naturlig balance er det vigtigste for dem. De bruger dog en smule svovlpulver i markerne til at bekæmpe meldug, men derudover bruger de ingen pesticider eller herbicider.
Vinene fra Gratavinum er rene og elegante i stilen. Nogle af dem er decideret naturvine mens andre er økologiske. Der er også i Priorat power, finesse og håndværk i glasset fra familien Cusiné.
”markant øgning af aktivitet på platform”
”en ny udfordrer på det komplicerede danske vinmarked”
”jeg vil helt sikkert handle på den måde igen”
- Ole Troelsø
”I finalen i kategorien bedste nye e-handelsvirksomhed 2021”
”KOBAJ har skabt en revolutionerende ny måde at købe vin på”
- Niels Ehler