Søstre viderebringer familiens tradition for unikke vine i Sydvestfrankrig
Domaine Sergent i Madiran har været i Dousseau-familien siden 1902, og i dag drives vingården af søstrene Brigitte og Corinne, der overtog efter deres far, Gilbert i 1995.
Den 21 hektar store vingård ligger på en sydvendt skråning med udsigt til Pyrenæerne med vinstokke i gennemsnit 35 år.
Søstrene ejer ikke jorden, som de siger det. De passer på den, for den skal overleveres til de efterfølgende generationer. De arbejder nænsomt i markerne ud fra princippet HVE (High Environmental Value), som er et program iværksat af det franske landbrugsministerium. Det kan betragtes som et vigtigt skridt mod konvertering til økologisk landbrug.
Søstrene præsenterer en række vine, der har vundet anerkendelse i de lokale franske vinmedier. Særligt den højt estimerede Guide Hachette har belønnet deres vine med titlen “Coup de Coeur”, der gives til vine med en særlig god value for money.
Her i området nord for byerne Pau og Tarbes regerer den lokale røde druesort, Tannat, der er kendt for sin mørke farve, høje indhold af tanniner og rustikke stil. Druen blandes ofte med Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og den lokale Fer Servadou. Vinene er kraftige, rustikke og ofte længelevende. Udover Madiran er også Cahors blandt de fremmeste områder, der dyrker Tannat.
Der er findes ikke hvid Madiran, men til gengæld findes der i området den lille småhemmelige hvidvinsappellation Pacherenc du Vic-Bilh, hvor Domaine Sergent har parceller med Gros og Petit Manseng plantet. Fra Pacherenc du Vic-Bilh laves der tørre hvide, og særligt de søde vine, der her kaldes "doux”, er absolut værd at stifte bekendtskab med, hvis man er til dessertvine.
”markant øgning af aktivitet på platform”
”en ny udfordrer på det komplicerede danske vinmarked”
”jeg vil helt sikkert handle på den måde igen”
- Ole Troelsø
”I finalen i kategorien bedste nye e-handelsvirksomhed 2021”
”KOBAJ har skabt en revolutionerende ny måde at købe vin på”
- Niels Ehler