x wine-maker
Find din vinbonde
Ryd Filter
Populære Søgninger
Land & Område
Område
Hej Kobajers, start et samkøb hos

Chateau Paquette

Producentfakta
Sted Provence, Frankrig
Vintyper Rosévin, Hvidvin, Rødvin

Priser fra DKK 103,-
Agroturisme Ingen oplysninger
Samkøbsstatus
Startet af Dig?
Minimum 25 kasser

Kobajers ingen
Udløber om ikke startet

Vinfamilie laver rene vine på deres økologiske vingård i Provence

Dette er historien om en familie, der for 70 år siden faldt pladask for et helt unikt sted i Provence. I den nordlige udkant af byen Fréjus mellem Cannes og Saint-Tropez ændrer naturen sig markant. Fra at være flade og stenede strande rejser landskabet sig med provencalske fyrreskove og det buskede landskab kaldet le maqis eller garrigue.

Det var her, at Marcel og Gilberte Paquette i 1952 købte vingården, som dengang hed Domaine de Curebéasse, der er smukt placeret på Estérel-massivets vulkanske klippegrund omtrent fem kilometer fra Middelhavet og dets kølige vinde. Sønnen Jean Paquette og hans hustru Pascale tog over og videreudviklede ejendommen. I 2004 var det tid til næste generation, og deres søn Jerome er som uddannet ønolog i spidsen for vingården, der i 2013 skiftede navn til Chateau Paquette.

Jordbunden er 250 millioner år gammel porøs vulkansk klippe med et øvre lag af sandet lerjord og grus. Mikroklimaet er drager fordel af den friske luft fra havet, hvilket gør, at temperaturerne aldrig kommer alt for højt op, mens bjergmassivet og fyrreskovene beskytter mod den kraftige og kølige Mistral-vind fra nord. Her er mindre varmt end i det vestlige Provence, og familien Paquette høster generelt 14 dage senere, hvilket er en fordel hvis man gerne vil have dybde og kompleksitet i sine druer.

De 25 hektar vinmarker har siden 2014 været økologisk dyrket, og de gøder med hestemøg som det eneste gødningsmiddel. Familien dyrker den unikke og sjældne druesort Tibouren, som kun findes her. Den er kendetegnet ved at tilføre raffinement, røde bær og noter af roser til vinene. Resten druesorterne er klassiske for området med hovedvægt på Mourvèdre, Grenache og lidt Syrah. Den hvide druesort Rolle kendes også som Vermentino i Italien, og den leverer saft og friskhed til deres hvide vin. Chateau Paquette laver både røde og hvide vine, men ca. 75% af produktionen er rosé.

Alle vinene er økologiske og stilen er klassisk Provence-elegance men med et lille twist. Der er nemlig lidt mere dybde og kompleksitet at finde, hvis man giver dem en smule tid enten i form af et par år kælderen eller en times tid i karaflen eller glasset.

Anmelderne har så småt fået øjnene op for Chateau Paquette og deres vine. Den svenske sommelier-verdensmester fra 2007 og anmelder Andreas Larsson roser vinene for deres renhed og elegance. Det samme gør den engelske Master of Wine, Elizabeth Gabay, der er bredt anerkendt for at være en af de største rosé-autoriteter i vinens verden.

Produkter

103,-
DKK inkl. levering
ved 6 stk.
Chateau Paquette Rosé 2020
Chateau Paquette Rosé 2020

70% Grenache, 10% Mourvèdre, 10% Syrah, 5% Cinsault, 5% Tibouren. Duften er med noter af hide blomster, fersken, honning og friske krydderier. Smagen er blød og i delikat balance mellem syre og fylde. God alene eller til grillretter og asiatisk mad. Drikkes nu og 2-3 år fra høståret.

Wine bottle Rosévin
Barrel 2020
Grape Syrah, Cinsault, Grenache, Mourvedre, Tibouren
dotted-line
113,-
DKK inkl. levering
ved 6 stk.
Angelico Rosé 2020
Angelico Rosé 2020

45% Tibouren, 45% Grenache, 10% Mourvèdre. Duften er med noter af hvid fersken, litchi samt cedertræ og vanilje fra Tibouren og skovjordbær fra Mourvèdre. Smagen er fyldig og frisk. God til aperitif og til sommerretter. (90 p. Andreas Larsson, 89 p. Recommended Elizabeth Gabay) Drikkes nu og 2-3 år fra høståret.

Wine bottle Rosévin
Barrel 2020
Grape Tibouren, Grenache, Mourvedre
dotted-line
113,-
DKK inkl. levering
ved 6 stk.
Forum Julii Blanc 2020
Forum Julii Blanc 2020

Duften er intens og meget frisk med noter af havtorn, mynte, markblomster, moden pære, kvæde og litchi. Smagen er er citrusfrisk med frugten fremme og en god syrebalance. God til aperitif, fisk, ceviche eller frisk gedeost. Drikkes nu og 6-8 år fra høståret.

Wine bottle Hvidvin
Barrel 2020
Grape Rolle
dotted-line
130,-
DKK inkl. levering
ved 6 stk.
Roches Noires Rouge 2019
Roches Noires Rouge 2019

80% Syrah, 20% Mourvèdre. Modnet et år på 600-liters egefade. Duften er intens og med mørke bær, oliven, kakao, buskads og en snert af mynte. Smagen er kompleks og fyldig med intens og bløde tanniner. God til grillet mørkt kød. (90 p. Andreas Larsson) Drikkes nu og 10-15 år fra høståret.

Wine bottle Rødvin
Barrel 2019
Grape Syrah, Mourvedre
dotted-line
135,-
DKK inkl. levering
ved 6 stk.
Themis Rosé 2020
Themis Rosé 2020

2/3 Tibouren fra de ældste parceller og 1/3 Mourvèdre. Atypisk og mørk. Duften er kompleks og med noter af krydderier, mineralitet og røde bær. Smagen er frisk og elegant med stor intensitet. Skal have tid. (91 p. Highly Recommended Elizabeth Gabay) Drikkes nu og 5-6 år fra høståret.

Wine bottle Rosévin
Barrel 2020
Grape Mourvedre, Tibouren
dotted-line
0,-
inkl. levering
0 ud af 6 flasker
Bland-selv kasse
Chateau Paquette Rosé 2020
103,-
Angelico Rosé 2020
113,-
Forum Julii Blanc 2020
113,-
Roches Noires Rouge 2019
130,-
Themis Rosé 2020
135,-

Sådan virker KOBAJ.com

1. Find din vinbonde

Gå på opdagelse og start et samkøb hos din nye vinbonde. Du kan også deltage i andre åbne samkøb.

2. Samkøb med andre

Deltag i andre åbne samkøb eller inviter venner, kolleger og familie med i dit. Det gælder om at få købt 25 kasser inden tiden er udløbet.

3. Bonden sender din vin

Når der er bestilt min. 25 kasser hos en bonde og tiden er udløbet så sender bonden din vin, som bliver leveret til din dør.

Vidste du at?

  • Alle vinbøndernes priser er inklusiv fragt og levering.
  • En kasse vin består af 6 flasker.
  • "1+1 samkøb" betyder du får en ekstra kasse vin med gratis, for hver kasse du køber. Det gælder ofte nogle specefikke vine - se nærmere i bondens profil.


Finans
”markant øgning af aktivitet på platform”
Berlingske
  ”en ny udfordrer på det komplicerede danske vinmarked”
Børsen
”jeg vil helt sikkert handle på den måde igen”
- Ole Troelsø
EHandel
  ”2. pladsen i bedste nye e-handelsvirksomhed 2021”
EHandel
  ”KOBAJ har skabt en revolutionerende ny måde at købe vin på”
- Niels Ehler