Vinfamilie laver moderne, traditionel og bæredygtig vin
Som den fjerde generation af familien overtog Philippe and Valérie Bassereau i 1990 ejendommen fra Philippes far. I dag laver de populære vine, der er både autentiske og moderne.
Vingården ligger i Bourg på højre bred af Gironde lige overfor Margaux og Médoc-halvøen. Historien om Château De La Grave begynder i det 15. århundrede, hvor den adelige familie Belhade ejede den store landejendom, Grave, som de måtte afstå under den franske revolution. Ejendommen blev til Chateau de la Grave i 1868, hvor slottet blev bygget. Constant Bassereau købte ejendommen i 1910, og familien har drevet den lige siden.
Hver generation har arbejdet målrette på konstant at forbedre kvaliteten på vinene. De er i fuld gang med at konvertere til økologisk landbrug på deres 45 hektar marker, der er tilplantet med de klassiske druesorter fra Bordeaux. For de rødes vedkommende er det ca. 80% Merlot, 10% Cabernet Sauvignon og 10% Malbec, mens de hvide druesorter er 50% Colombard og 50% Semillon.
I kælderen arbejder de med store gæringstanke i stål og terrakotta-krukker. I modningsfasen benytter de både de klassiske 225-liters barriques og store egetræs-foudres på 5.000 liter. Vinenes stil er klassisk højrebreds-Bordeaux med fokus på frugt og elegance med en god struktur, der aldrig bliver for hård.
”markant øgning af aktivitet på platform”
”en ny udfordrer på det komplicerede danske vinmarked”
”jeg vil helt sikkert handle på den måde igen”
- Ole Troelsø
”vokser seks gange så meget som e-handlen”
”KOBAJ har skabt en revolutionerende ny måde at købe vin på”
- Niels Ehler