x wine-maker
Find din vinbonde
Ryd Filter
Populære Søgninger
Land & Område
Område
Hej Kobajers, start et samkøb hos

Champagne Paul Bara

Producentfakta
Sted Champagne, Frankrig
Vintyper Champagne, Rødvin

Priser fra DKK 245,-
Agroturisme Ingen oplysninger
Samkøbsstatus
Startet af Dig?
Minimum 25 kasser

Kobajers ingen
Udløber om ikke startet

Legendarisk vinfamilie laver Grand Cru Champagne i Bouzy

Champagne Paul Bara er indbegrebet af Grand Cru-landsbyen Bouzy. Familien Baras vine er generelt og internationalt anerkendt for at være i verdenseliten. De er specialister i vine baseret på Pinot Noir fra de allerbedste parceller i Montagne de Reims.

Vingården blev grundlagt i 1860 og i dag er det 6. generation med Chantale Bara i spidsen. Hun viderefører familiens traditioner og krav om høj kvalitet, og har blandt andet igangsat renoveringsprojekter overalt på vingården for at sikre de bedste forhold til at lave deres vine.

Vingården har 11 hektar, som udelukkende er Grand Cru-marker, der er fordelt på 33 unikke og særegne parceller, heraf 9,5 hektar med Pinot Noir og 1,5 hektar med Chardonnay. Disse to druesorter giver en ganske unik, fyldig og frugtig aromatisk karakter og en speciel typicitet, som vingårdens winemaker kan frembringe på tværs af cuvéer og årgange.

Med mere end 30 års erfaring hos Champagne Paul Bara har winemakeren Christian Forget et tilbundsgående kendskab til de mange facetter og udtryk, som deres mange parceller giver til vinene. Den fornemmelse og føling er essentiel, hvis kvaliteten skal være så høj hvert år i årgangsvinene, og i særdeleshed når der skal blandes vine til non-vintage-vinene.

Alt arbejde i markerne foregår efter bæredygtige principper, og vingården er certificeret som "Haute Valeur Environnementale" og "Viticulture Durable en Champagne". Der høstes altid i hånden, med lave udbytter og perfekt modenhed for at have det bedste druemateriale som muligt.

I kælderen holder de processen forholdsvist simpel for at holde udtrykket så rent som muligt. Kun første pres bruges til vin. Efter den alkoholiske gæring i ståltanke sørger de naturligt kolde temperaturer for at vinen hviler vinteren over. Hvid og rosé får ingen malolaktisk gæring, men det gør de røde vine. Bouzy rosé er en blanding af direkte pres og Bouzy Rouge. Bouzy Brut og rosé uden årgang modner i flaske i 4 år inden frigivelse, mens årgangsvinene modner mellem 6 og 12 år.

Champagne Paul Bara er stiftende medlem af sammenslutningen Club Trésors de Champagne, også kaldet Special Club. Det er en eksklusiv og meget selektiv sammenslutning af uafhængige growers, der har til formål at udstille det unikke og bedste ved hvert medlems terroir. Vinene godkendes to gange internt og skal være i absolut topkvalitet for at få lov til at bære den særlige etiket i den specialdesignede flaske. Special Club Champagne anses generelt blandt entusiaster og professionelle som et fremragende køb.

Det internationale anmelderkorps er rundhåndede med roserne, når snakken falder på Champagne Paul Bara:

"Essential references for anyone who wants to enjoy and understand the ripe, dry richness of Bouzy." - Andrew Jefford, forfatter og vinjournalist hos Decanter.

"Marvellous, precise, impeccably well presented Champagnes that are at the top of the qualitative pyramid." - Robert Parker, The Wine Advocate.

"Paul Bara is a living legend in Champagne. Many major champagne houses have approached Bara to try and buy the exceptional locations he controls in the village. Only the first pressing is used, the wines are aged for at least 4 years in the cold cellar, and the yield is maintained at the lowest possible level. Bara’s wines have a very elegant fruitiness, which is unique in Bouzy. His champagne is world class." - Richard Juhlin, 4000 Champagnes.

Produkter

245,-
DKK inkl. levering
ved 6 stk.
Brut Reserve
Brut Reserve

Baras signaturvin. 80% Pinot Noir, 20% Chardonnay. Dosage: 7 g/l. Duften er intens og fyldig med noter af moden frugt, mirabelle, blomme, honning, appelsinskal og bergamotte. Smagen er fyldig, frugtdrevet og frisk. Til aperitif, thaimad og skaldyr. Drikkes nu og 3-4 år fra købet.

Wine bottle Champagne
Grape Pinot Noir, Chardonnay
Dotted line
291,-
DKK inkl. levering
ved 6 stk.
Grand Rose De Bouzy
Grand Rose De Bouzy

Floral og elegant. 70% Pinot Noir, 18% Chardonnay, 12% rødvin. Brut (7 g/l). Duft af røde blomster, skovjordbær, kirsebær og et typisk Pinot Noir-hint af peber. Aromaerne går igen i smagen, der er dyb og vinøs med frisk syre. God til aperitif, sushi og laks. Drikkes nu og 3-4 år fra købet.

Wine bottle Champagne
Grape Pinot Noir, Chardonnay, Red blend
Dotted line
296,-
DKK inkl. levering
ved 6 stk.
Bouzy Rogue 2015
Bouzy Rogue 2015

Husets meget anerkendte stille rødvin udelukkende fra Grand Cru-stokke, der er mere end 50 år gamle. Gæret og modnet på ståltank. Næsen er elegant og med noter af røde bær. Smagen er silkeblød, elegant og balanceret. Drikkes nu og 5-10 år fra høståret.

Wine bottle Rødvin
Barrel 2015
Grape Pinot Noir
Dotted line
311,-
DKK inkl. levering
ved 6 stk.
Extra Brut
Extra Brut

Ren og klart udtryk. 80% Pinot Noir, 20% Chardonnay. Dosage: 3 g/l. Næsen er intens med abrikos, kvædekompot, bagt æble, bergamotte, fersken. Smagen er frisk og ren med cremede bobler, frugtfylde og sprød syre. Til aperitif, fisk og skaldyr. Drikkes nu og 3-4 år fra købet.

Wine bottle Champagne
Grape Pinot Noir, Chardonnay
Dotted line
337,-
DKK inkl. levering
ved 6 stk.
Brut Millesime 2014
Brut Millesime 2014

Kun lavet i vellykkede år. 90% Pinot Noir, 10% Chardonnay. Brut (8 g/l). Duften er intens med noter bagt æble, kirsebær, blomme, kridt, pære og solbær. Smagen frisk og frugtdrevet med en sprød og citrusagtig syre samt lang eftersmag. Til fede fiskeretter og lyst kød. Drikkes nu og 10-15 år fra høståret.

Wine bottle Champagne
Barrel 2014
Grape Pinot Noir, Chardonnay
Dotted line
465,-
DKK inkl. levering
ved 6 stk.
Special Club 2014
Special Club 2014

Laves kun i særligt gode årgange. 70% Pinot Noir, 30% Chardonnay. Brut (7 g/l). Duften er intens og frugtdrevet med granny smith-æbler, citrus og et snert af pære og fersken. Smagen er fyldig og dyb med god friskhed og balance. God til lyse kødretter. Drikkes nu og 10-15 år fra høståret.

Wine bottle Champagne
Barrel 2014
Grape Pinot Noir, Chardonnay
Dotted line
597,-
DKK inkl. levering
ved 6 stk.
Special Club Rose 2014
Special Club Rose 2014

Laves kun i særligt gode årgange. 70% Pinot Noir (heraf 5% stille rødvin), 30% Chardonnay. Brut (7 g/l). Duften er intens med røde bær, ribs, hindbær, citrus og tunge blomster. Smagen er kompleks, frugtig og dyb med finesse og elegance. God til fuglevildt. Drikkes nu og 10-15 år fra høståret.

Wine bottle Champagne
Barrel 2014
Grape Pinot Noir, Chardonnay
Dotted line
638,-
DKK inkl. levering
ved 6 stk.
Comtesse Marie De France 2010
Comtesse Marie De France 2010

100% Pinot Noir modnet 9 år på flaske. Brut (7 g/l). Duften er meget intens med saftig frugt, fersken og overmodne æbler, bagte noter og et snert af praline og nougat. Smagen er meget dyb og fyldig med stor elegance. Seriøs madvin. Drikkes nu og 15-20 år fra høståret.

Wine bottle Champagne
Barrel 2010
Grape Pinot Noir
Dotted line
914,-
DKK inkl. levering
ved 6 stk.
Annonciade 2006
Annonciade 2006

Husets topvin, der kun laves i exceptionelle år. 70% Pinot Noir, 30% Chardonnay, gæret og modnet på fad 6 mdr. herefter ca. 10 år på flaske. Extra Brut (5 g/l). Intens og kompleks næse med et hav af noter. Dyb og intens smag. Stor vin. Drikkes nu og 30-35 år fra høståret.

Wine bottle Champagne
Barrel 2006
Grape Chardonnay, Pinot Noir
Dotted line
0,-
inkl. levering
0 ud af 6 flasker
Bland-selv kasse
Brut Reserve
245,-
Grand Rose De Bouzy
291,-
Bouzy Rogue 2015
296,-
Extra Brut
311,-
Brut Millesime 2014
337,-
Special Club 2014
465,-
Special Club Rose 2014
597,-
Comtesse Marie De France 2010
638,-
Annonciade 2006
914,-

Sådan virker KOBAJ.com

1. Find din vinbonde

Gå på opdagelse og start et samkøb hos din nye vinbonde. Du kan også deltage i andre åbne samkøb.

2. Samkøb med andre

Deltag i andre åbne samkøb eller inviter venner, kolleger og familie med i dit. Det gælder om at få købt 25 kasser inden tiden er udløbet.

3. Bonden sender din vin

Når der er bestilt min. 25 kasser hos en bonde og tiden er udløbet så sender bonden din vin, som bliver leveret til din dør.

Vidste du at?

  • Alle vinbøndernes priser er inklusiv fragt og levering.
  • En kasse vin består af 6 flasker.
  • "1+1 samkøb" betyder du får en ekstra kasse vin med gratis, for hver kasse du køber. Det gælder ofte nogle specefikke vine - se nærmere i bondens profil.


Finans
”markant øgning af aktivitet på platform”
Berlingske
  ”en ny udfordrer på det komplicerede danske vinmarked”
Børsen
”jeg vil helt sikkert handle på den måde igen”
- Ole Troelsø
EHandel
  ”2. pladsen i bedste nye e-handelsvirksomhed 2021”
EHandel
  ”KOBAJ har skabt en revolutionerende ny måde at købe vin på”
- Niels Ehler