En familie - tre generationer
Vi er Catherine og Laurent Gauthier, og vi viderebringer familiens arv og tradition for at lave vine i Grand Cru landsbyen Chouilly.
Gauthier-familien har i tre generationer dyrket druer og produceret Champagne. Det var Serge Gauthier og hans kone Jacqueline Christophe, der skabte champagne-huset Gauthier-Christophe i 1988.
De har med succes demonstreret familiens savoir-faire gennem årene, og viderebragt denne viden til de næste generationer.
I dag fastholder vi arven fra vores forfædre med familiens dybt funderede passion for dyrking og pasning af vinstokke og den efterfølgende produktion og modning vinene.
Respekt og opmærksomhed
Som uafhængige vinbønder laver vi udelukkende vine fremstillet af druer, der dyrkes på vores egne marker, hvilket giver os total kontrol over kvaliteten.
Vi arbejder efter bæredygtige landbrugsmetoder, der respekterer miljøet, og den største opmærksomhed gives til hvert trin i produktionen, hvad enten det er i vinmarkerne eller kælderen.
Vores lille champagnevingård er på blot seks hektar. Vi råder over 2,5 hektar med Chardonnay, 2,5 hektar med Pinot Noir og 1 hektar med Pinot Meunier. Vores vinstokke er i gennemsnit 30 år gamle. Vores årlige produktion er ikke overvældende stor. Den er på ca. 40.000 flasker.
”markant øgning af aktivitet på platform”
”en ny udfordrer på det komplicerede danske vinmarked”
”jeg vil helt sikkert handle på den måde igen”
- Ole Troelsø
”2. pladsen i bedste nye e-handelsvirksomhed 2021”
”KOBAJ har skabt en revolutionerende ny måde at købe vin på”
- Niels Ehler