Vinfamilie med århundreders erfaring i Champagne
Damien-Buffet-familien er den ældste vinbondefamilie i landsbyen Sacy med en erfaring, der trækker på hele 15 generationer! Familien laver ægte grower-champagne i små mængder men med stor personlighed.
Premier Cru landsbyen Sacy ligger i Montagne de Reims, blot et kvarters kørsel fra Reims centrum. Damien-Buffet-familien producerer kun en lille mængde kvalitetschampagne, hvoraf det meste sælges på det franske hjemmemarked.
Huset har været familiens ejendom siden det 15. århundrede, og familien er kendt for at være den ældste i landsbyen. I landsbyen dyrkes de tre primære champagnedruesorter Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier. Sacy er kendt for sin Meunier.
Dette er grower-champagne i den forstand, at de selv dyrker og vinificerer deres druer. Vinstokkene i markerne dyrkes med fokus på beskyttelse af miljøet. Vingården har forpligtet sig til det, de kalder Lutte Raissonée (kan løst oversættes til: fornuftig avl), hvor det primære fokus er respekt for vinstokken. Ejendommen er i færd med at blive certificeret HEV (High Environmental Value) og SVC (bæredygtig vinavl i Champagne).
Vinenes stil er generelt i den friske og ungdommelige ende af spektret. Her er der fokus på elegance, finesse og en underliggende kompleksitet.
”markant øgning af aktivitet på platform”
”en ny udfordrer på det komplicerede danske vinmarked”
”jeg vil helt sikkert handle på den måde igen”
- Ole Troelsø
”vokser seks gange så meget som e-handlen”
”KOBAJ har skabt en revolutionerende ny måde at købe vin på”
- Niels Ehler