Økologisk, bionynamisk og unik familievingård i Penedes, Catalonien
Den store familie Cusiné står bag en af Spaniens mest unikke vingårde. Fem separate vinmarker leverer enorme variationer i mikroklima og jordbund, der giver vine med personlighed.
Alt dyrkes økologisk og siden 2012 har hele ejendommen været biodynamisk Demeter-certificeret. De har deres egne får frit gående i markerne og deres biavl sikrer god bestøvning, så der er tænkt særdeles bæredygtigt hele vejen rundt.
Vingården Pares Alta har rødder tilbage til 1790’erne, familien Cusiné har været der i tre generationer, og de er alle involveret i driften. De laver cava, hvide og røde vine af meget høj kvalitet.
Der dyrkes et væld af druesorter på Pares Altas marker. Der er de traditionelle lokale druesorter som Macabeo, Xarel-lo og Parellada samt de mere internationale Garnatxa/Grenache, Tempranillo, Syrah og Cabernet Sauvignon, men også i Catalonien sjældent sete druesorter som Gewürztraminer og Sauvignon Blanc.
Der er således masser af farver at male med, når kældermagikerne, de to svigerinder og ønologer Maria Elena og Marta, arbejder med vildgær og ler-amforaer for at skabe deres unikke vine. Nogle af vinene er naturvine, hvor der ingen svovl er brugt.
Overordnet set laver Pares Alta vine i to spor. Der er de klassiske vine, og så er der de såkaldte mikrocuvéer, som kommer i ekstremt små oplag helt ned til under 1.000 flasker. Mikrocuvéerne laves kun, hvis forholdene har været gunstige, og de kommer fra separate parceller af særlig interesse. Her er det meningen, de skal afspejle deres terroir og mikroklima så ærligt og præcist som muligt, og vinene er elegante og meget karakterfulde.
I de store underjordiske kældre laver familien deres mousserende cavaer i hånden med en præcision og elegance, der misundes af mange andre vinproducenter i Penedes i Catalonien.
”markant øgning af aktivitet på platform”
”en ny udfordrer på det komplicerede danske vinmarked”
”jeg vil helt sikkert handle på den måde igen”
- Ole Troelsø
”vokser seks gange så meget som e-handlen”
”KOBAJ har skabt en revolutionerende ny måde at købe vin på”
- Niels Ehler